tirsdag, 28. marts 2023
Kommerciel erhvervsprofil indtræder i bestyrelsen hos VengSystem A/S
Som led i den fremtidige vækststrategi udvider VengSystem A/S bestyrelsen og ejerkredsen med Christen Højgaard Nielsen.
Christen kommer med en tung international og kommerciel baggrund opnået gennem mange års virke som topleder i virksomheder som SKOV A/S, Jamo A/S og ikke mindst Ortofon A/S, hvor han gennem en længere årrække som CEO stod i spidsen for en succesfuld revitalisering af virksomheden. Christen er i dag professionelt bestyrelsesmedlem og virksomhedsrådgiver.
Med sin internationale og kommercielle profil komplementerer Christen Højgaard Nielsen den øvrige bestyrelse, og vil uden tvivl kunne bidrage til den fortsatte strategiske udvikling af virksomheden.
Christen Højgaard Nielsen indtræder i bestyrelsen og vil samtidig indtræde i ejergruppen som investor.
VengSystem er en international tech virksomhed, med speciale i enkle og fleksible ventilations- og mikroklima staldløsninger. Virksomheden er etableret i 2000, ligger i Skive Kommune og ejes af private investorer.
Vengsystem er en innovativ virksomhed, der målrettet fokuserer på at være bidragende til et klimaneutralt landbrug. Produktudvikling foregår i tæt samarbejde med nogle af verdens førende landmænd, og det er landmændenes udfordringer og behov, der driver virksomheden.